fredag den 6. december 2013

Jeg fandt hende...

Jeg har i flere år søgt efter en person, som ligesom mig har Morbus Crohn som grundlidelse, og som også har den sjældne øjensygdom, Scleritis. Ofte når der er øjenkomplikationer til Morbus Crohn er der tale om Iritis. Jeg har selv opsøgt en specialist i udlandet, som modtager patienter fra hele verden med min øjensygdom. Det var så fantastisk, at være på dette Universitets Hospital, da jeg følte mig maksimalt i  trygge hænder. Mit møde med lægen, som ofte ser denne øjensygdom hos andre, og som har en masse viden om lige netop Scleritis var alle pengene værd. Jeg var ikke længere alene i verden, eller min følelse om at være det blev mindre. Jeg fik jo ikke en manual til helbredelse, men jeg fik en ro, da jeg var i de bedste hænder. Min behandling skulle fortsat være den samme. De kunne nemt og sikkert måle, hvor meget vævet bagpå øjet var fortykket, altså hvor voldsom inflammationen bagpå øjet var. Noget som er mere usikkert hos min øjenlæge i Danmark. Jeg havde brug for en optimal undersøgelse, selvom det som sådan ikke ændrede noget for mig. Men det blev nemmere for mig at håndtere, da det var noget konkret, som jeg tog med mig derfra. Ofte handler min øjenlæge i Danmark, på de symptomer, som jeg har. Det er jeg selvfølgelig glad for, men nogle gange savner jeg denne konkrete præcise viden om, hvor meget vævet er fortykket. Nogle gange får jeg ekstra behandlinger, hvor der sprøjtes Prednisolon i øjet. Det virker, men når prednisolon gives i så store mængder i øjnene, vil det hurtigt medfører en uklar linse, som kræver operation. Men jeg er endnu ikke ramt af det problem også...:-). Min øjenlæge i Danmark er altid lyttende og tager mig alvorligt, selvom hans undersøgelse måske ikke er så præcis, som den jeg kunne få i udlandet. Nogle gange bekymrer det mig, om vi behandler for hurtigt eller for sent, når der er forværring af øjensygdommen, og det kunne andet undersøgelses udstyr, måske bedre hjælpe med til at fastslå.

Men jeg fandt hende så endelig, efter mange års søgen. Måske det er forkert, at sige det sådan, men jeg har nu fået følelsen af, at jeg fandt min "soulmate". Vores liv er på så mange måder ens. Selvom jeg ikke kender hende, så ved jeg nu, at hun findes... Hun er fra Frankring, og bor idag i Australien. Hun arbejder i et gym. studio. Jeg arbejdede som fysioterapeut, så der er også nogle ligheder ved, at vi begge har valg, at have kroppen, sundhed og mennesket i centrum, hvad arbejde angår. Hun har tanker om madens indvirkning, ligesom jeg også selv har det. Glæder mig til at følge hende, og vide at hun er derude i den store verden...:-)

Vi har skrevet lidt sammen, og har nu hinanden herinde i denne blog verden. Vi er i hinandens google+ cirkel, men jeg er endnu ikke helt fortrolig med denne her blog verden, men det bliver jeg jo snart.
Men jeg ved hun er der derude, og det har bare gjort mig glad:-)
   

torsdag den 5. december 2013

Há drømme, også selvom du er kronisk syg...

"Livet er først værd at leve, når man gør sine drømme til virkelighed" (Troels Kløvedal)


Tillad dig selv at drømme, og lægge planer for dit liv, også med sygdom. Husk dine drømme, uden dem er vi intet. Din sygdom vil højst sandsynligt begrænse dig, så derfor skal det øves og prøves mange gange.
Vi kan nok ikke komme udenom, at det at være kronisk syg er en ensom affære. Vores udfordring, som vi håndtere på hver vores måder, men at føle og mærke livet, må være et must for os alle. Lad være med at kæmpe imod din krop. De fleste af os har sikkert prøve dage, hvor vi nærmest ikke kan være i vores kroppe, da smerter og træthed tager fuld kontrol. Selvom vi kan råbe, skrige, græde, og skælde ud, så skal vi alligevel finde vores plads i denne umulige krop, som nogle dage er helt forfærdelig. Den krop, skal være vores ven, om vi vil det eller ej. Vi skal passe og pleje den, lytte, hvile, være opmærksom på den, og tage højde for de begrænsninger kroppen nu engang giver os. At opnå våbenhvile med sin krop, er meget vigtigt, for at opnå en accept af sin sygdom. Det er svært, men giver en ro, til at træffe de nødvendige og rigtige valg. For sygdommen vil være der, og i perioder være meget styrende for vores liv. 
Som kronisk syg, så skal vi kunne ændre vores drømme, så dem vi har, bliver realistiske at udleve. Når vi mindst venter det, så kan vores funktions niveau ændre sig, eller vi kan opleve, at blive begrænset af smerter, træthed, mange toiletbesøg osv. Men vores drømme kan vi heldigvis justere, vi kan selvfølgelig godt vælge, at drømme om alt det, der var engang, og om alle vores drømme, som ikke er realistiske. Vi kan sikkert alle drømme os væk, i urealistiske drømme, men det er ikke dem vi skal jagte. De må blive i tankernes nydelse, og tilhøre fortiden. Det er ikke de urealistiske drømme, som kan flytte os, og gøre os glade og lykkelige. Drømme som vi kan realiseres, er dem som er vigtige... Vi skal være i stand til at ændre vores drømme, så de tilpasses vores livssituation.
Fokus skal være på drømme, som er indenfor rækkevidde. Udvælg drømmene, som du vil gå efter at realisere. De kan blive til virkelighed, hvis du målrettet går efter det.
Jeg har altid så mange drømme, at jeg skriver dem ned for at få fokus. Når jeg skriver mine drømme ned, så bliver det også nemmere at se, hvilke der er realistiske. Jeg har dem inddelt i flere undergrupper, og nogle er nemmere for mig at opfylde end andre. Ikke at jeg jagter mine drømme hver dag, men de er altid i mit hoved, og med mig rundt. Nogle dage er ikke dage for drømmejagt, men jeg drømmer om dem alligevel den dag, for jeg ved de er nær. Jeg kunne vælge, at have de drømme, som jeg havde tidligere, men dem kan jeg ikke rigtigt få til at passe til min livssituation idag, så hvis jeg skal være realistisk, og have en chance for at kunne realisere dem, så måtte de ændres sammen med en masse andre ting i mit liv. Selvom jeg er kronisk syg, så har jeg da stadig ret til at have drømme og kunne realisere mine drømme. Drømmene har dog ændre sig meget fra hvad jeg tidligere regnede med, at jeg ville drømme om. Men det er mine drømme, og drømme kan jo heldigvis være alt, og de kan heldigvis også ændres, hvis jeg tillader det. Mit kriterie er blot, at når jeg når/opfylder min drøm, så skal jeg stoppe op, og nyde den glæde og tilfredsstillelse, som det giver mig. Det er en skøn skøn følelse.

"Ting tager - den tid - ting tager" (Jethoni)


Giv dig selv ros i det daglige, selv helt "små" ting, som aldre måske ikke tænker over, har måske netop denne dag været en marathon for dig. Nyd alle de ting, som du udretter, og anerkend dig selv for lige netop det. Og husk at tilgive dig selv, hvis du ikke når dit mål i første omgang.
Drømmene behøver ikke at være så langt væk. Hvem vil ikke gerne være tæt på dem, og kæmpe sig derhen og så nyde den glæde og tilfredsstillelse det giver. Jeg kan da endnu drømme om mine tidligere drømme, og de vil altid være velkommen, som en del af mig, men forskellen er bare nu, at jeg ved, at de er urealistiske for mig, og jeg bruger istedet min tid og energi, på dem som er mulige at opnå...

Tillad dig selv at have drømme, selvom du er syg. Drøm ikke kun om dem. "Dreams do come true"




Skriver det lige igen... Det som jeg skriver her, er fra min verden. Tænk over det, brug det hvis du kan det eller måske du fik en ny oplevelse af, hvad drømme også kan være, og her blev det så til min version af det...:-)